I dag er det 20 år siden, Danmark som det første land i verden tillod partnerskab mellem to mennesker af samme køn. Registreret partnerskab kunne i 1989 indgås med næsten samme rettigheder som i et almindeligt ægteskab. Det var en meget stor dag. En anerkendelse af de homoseksuelles eksistens og en øjenåbner i forhold til accept og rettigheder. Stemningen var løssluppen og euforisk.
Siden er vi blev overhalet mange gange. Vi er langt fra et fremgangsland i forhold til minoriteter. Der er en stigning i hate crimes. Loven om insemination er blevet åbnet og lukket flere gange i ren og skær følelsesporno fra politikerne.
De bliver ved med at lovprise den hellige sætning om at et barn har ret til en far. Men far bliver man ikke, fordi man leverer nogle sædsæller. Det er en rolle man påtager sig. Og ikke alle biologiske fædre tager det ansvar særlig alvorligt.
Man hører også stadig sætningen: Det er ikke naturligt for to kvinder at få børn. Men hvornår har en kunstig befrugtning været naturlig. Det er den heller ikke for et heteroseksuelt par.
Vi var længe om loven om stedbarnsadoption. Og først i denne sommer, dette år er det blevet muligt for en medforældre at adoptere sit barn fra fødslen.
Der er lang vej endnu. De skridt vi tager er meget små.
Personligt kan jeg ikke klage. Jeg har en stærk familie og en stærk vennekreds. Bliver altid mødt med åbne arme og venlige nysgerrige øjne. Men jeg ved, det langt fra er sådan for alle homoseksuelle.
Men de fleste steder, er opfattelsen dog heldigvis efterhånden, at vi hverken er syge, farlige, usiognerede eller dårligt begavede. Det er f.eks næsten obligatorisk moderne for enhver tv-serie eller film at have indkorporeret en dejlig homo. Vi står også højt på listen over gode forbrugere. Vi går under forkortelsen DINK (Double income, no kids... dvs. masser af penge til forbrug). Og undersøgelser viser at vores børn klarer sig ligeså godt og ofte også bedre end børn i almindelige familier. Måske fordi de fra starten lærer noget om tolerance og accept. Det er sgu da dejligt. Jeg er stolt af os!
Så kom an verden. Vi er faktisk lige til at kramme.
(de fleste af os. Jeg er et forfærdeligt eksempel... hehe)
Kærligst en glad homo.
Indlæg
